Hvad vi kan hjælpe jer med

Når vi samarbejder med virksomheder, så er det med udgangspunkt i jeres specifikke behov og jeres ønsker til omfanget af vores involvering. Men da “vores involvering” kan være lidt et abstrakt koncept, har vi herunder beskrevet nogle eksempler på, hvordan samarbejdet kan foregå.

I gør det selv

Har I ikke de store behov i forhold til ESG og afrapportering, eller ønsker I bare at gøre tingene selv og have kompetencerne internt i virksomheden, så er vores kurser og workshops en god måde for jer at blive introduceret til relevante emner og komme godt i gang selv. Vi kan kalde det “hjælp til selvhjælp”, og vores kursuskatalog består både af onlinekurser og tilstedeværelsesundervisning og workshops.

Læs mere om vores kurser og workshops

Vi gør det med jer

Ønsker I et samarbejde, hvor I løser mange af tingene selv ved brug af interne ressourcer, og hvor vi hjælper med de lidt mere krævende opgaver? Vi kan kalde det “hjernen og hjertet”-løsningen. I har hjertet med i jeres forretning, og vi kommer med “hjernen” i form af viden og kompetencer til de områder, hvor der er brug for det. Det kan eksempelvis være det krævende E-område, hvor vi kan tilbyde energisyn og energiledelse.

Læs mere om energisyn og energiledelse

Vi gør det for  jer

Har I omfattende og meget krævende behov i forhold til ESG og CSRD, eller ønsker I bare hele indsatsen udlagt eksternt, så I kan koncentrere jer om kerneforretningen, så kan vi tilbyde et “full service”-koncept. Vi kortlægger jeres nuværende situation og behov, laver en gap-analyse i forhold til, hvor I ønsker at være, og laver en køreplan for og et tilbud på, hvordan vi kan bringe jer frem til målet.

Kontakt os i dag og tag første skridt på vejen til et nyt samarbejde

Vi tilbyder en bred palette af rådgivning og konsulentarbejde inden for ESG og CSRD, hvilket eksempelvis kan være:

+ Kortlægning af virksomheders ESG/CSRD-data.
  
+ Udarbejdelse af virksomheders ESG/CSRD-præsentationer eller -rapporteringer.
  
+ Udarbejdelse af forslag til bæredygtigheds-, energi- og produktivitetsforbedringer baseret på jeres ESG/CSRD-data.
  
+ Kortlægning af virksomheders potentiale for cirkulær økonomi (spild- og affaldsanalyser, produktlivscyklusanalyser, etc.).
  
+ Kortlægning af virksomheders klima-/CO2-regnskab med scope 1 (i form af energisyn), scope 2 (hvor kommer energien fra) og scope 3 (det samlede energiforbrug og CO2-belastning i værdikæden).
  
+ Energisyn og energiledelse, herunder eksempelvis el-analyse, NDT-test, termografering, analyse af fasefordeling og harmoniske strømme, reaktiv effekt, etc. Naturligvis med det formål at opnå energieffektivitet og væsentlige besparelser.
  
+ Kortlægning af virksomheders arbejdsmiljø og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, sygefravær, skadesfravær (LTI) samt kortlægning af trivsel og psykisk arbejdsmiljø.
  
+ Kortlægning af virksomheders forretningsskik, herunder politikker og ”code of conduct”, værdikæden og forvaltning af leverandører, vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder samt rådgivning om GDPR, NIS2, whistleblower-compliance, etc.